VELKOMMEN TIL HYLKEDAM

Forestil dig en støvet landevej for mere end 100 år siden, nærmest kun et hjulspor. Langs med vejen ligger der små husmandssteder. De fleste er bindingsværk med stråtag. I den ene ende af huset en stald med en enkelt ko og en hest til pløjningen af jorden som består af et tyndt lag muld ovenpå det tykke lag af grus som hele området består af. 

Flere år senere ser området helt anderledes ud. Nu er området som et åbent sår i landskabet. Husene er væk og i stedet slider masser af mænd med skovle for at fylde de prustende damptog med grus.Hylkedam logo

Herefter ligger området hen indtil et par spejdere får opkøbt området for at opføre en spejderhytte. Landskabet gror til og begynder at ligne en skov med små pladser til at slå lejr på, lege på og meget mere.

Hylkedam ligger på en naturskøn grund ved Gelsted på Vestfyn som ejes af Det Danske Spejderkorps. Hylkedam er bygget af og for spejdere.

Du får mange flere oplysninger ved at gennemgå oplysningerne i menuen.

HYLKEDAM EGNER SIG ISÆR TIL: 

Arrangementer for spejdere: 

Lejre, Pionerarbejde, Orienteringsløb, Kursus, Team-building, Naturaktiviteter

Arrangementer for andre:

Rollespil, Team-building, RUS-ture, familieaktiviteter og meget mere.